Som led i at synliggøre for både kunder og leverandører, at Semicon Power er en stærk og konsolideret samarbejdspartner og virksomhed, har vi skiftet ApS ud med A/S.
Med baggrund i Semicon Powers regnskab for 2022/2023, som viste at Semicon Power er en sund og veldrevet virksomhed i vækst, besluttede ejerkredsen at tiden var til at skifte anpartsselskabsformen ud med aktieselskabsformen og dermed oprette en fungerende bestyrelse, hvor vi i første omgang har budt velkommen til Kim Hecht Petersen (invester og direktør i Soldana Emballage) og forventer at opruste med flere gode kræfter i den kommende tid.
Rejsen fortsætter i 2023/2024 og her kigger vi ind i et regnskabsår, hvor forventningen er en vækst på min. 50%.
Vi forventer ligeså at byde nye partnerskaber velkommen, både som primære forhandlere, men også i mere strategiske sammenhænge.
Semicon Power kigger ind i et spændende og interessant år, hvor vi bl.a. også vil deltage som udstiller på EL&TEKNIK 2024 i Odense.