Vi er glade for at kunne byde Simon Bangsrud velkommen som ny projektleder hos Semicon Power.
Simon kommer med en solid baggrund fra tavlebranchen og har især stor erfaring inden for automation og tavleløsninger fra sin tid hos Elkas Automation.
Derudover har han fra sin tid hos Phoenix Contact stor erfaring med at udvikle og arbejde med kundetilpassede standardløsninger – altså løsninger, der tager udgangspunkt i kundens konkrete behov, men som efterfølgende kan produceres effektivt og ensartet i større eller mindre serier.
Det passer rigtig godt ind i den retning, vi ønsker at udvikle Semicon Power.
Så sidder I med et automationsprojekt, en kundetilpasset tavle, mindre styringsbokse eller en løsning, der skal udvikles én gang og derefter produceres i gentagne serier, så tag endelig fat i os.
Vi er rigtig glade for at have fået så stærk en profil med på holdet – og vi glæder os til at få Simon i gang med de første projekter.
